Bestil dit personlige maleri

Hvis du vil bestille dit eget maleri og har en idé om former, farver og evt. motiv, du gerne vil have i maleriet, så er du mere end velkommen til at give mig et ring, så snakker vi om det.

Jeg vil dog nævne, at jeg maler abstrakt med enkelte figurative former, ikke landskabsmalerier, naturalistisk eller portrætbilleder i traditionel forstand. Dog; har du et foto som kan redigeres til stregtegning, kan det bruges. Jeg tager udgangspunkt i de former og farver som ses i mine malerier på min hjemmeside, men kopierer aldrig et maleri, jeg én gang har lavet. Pris for maleri på bestilling er den samme som i webshoppen. Dvs. et maleri der måler 1×1 m. koster 3800,- uanset om det er på bestilling eller er et færdigt maleri, du finder i webshoppen. Dog betaler du halvdelen i depositum inden jeg går i gang med at male.

Sådan gør du:

FØRSTE SKRIDT

Ring mig op og så får vi en snak om hvilken størrelse, lærredet skal have, hvilke farver du gerne vil have, om du gerne vil have bestemte former i maleriet eller andet du kunne tænke dig. Når du har betalt depositummet, får du en bekræftelse på bestillingen.

SELVE MALERIET

Jeg går i gang med maleriet, som tager 3-4 uger at lave. Når jeg er færdig og maleriet er klar, sender jeg dig billeder og en lille video af maleriet, eller du kommer forbi mit atelier og ser maleriet. Du melder tilbage om du kan lide maleriet, eller der gerne må ske justeringer.

GODKENDELSE OG FORSENDELSE

Hvis du er tilfreds med maleriet, sender jeg dig en bekræftelse via e-mail. Du overfører det resterende beløb inkl. fragten til min bank konto eller via Mobile Pay. Når pengene er gået ind, sender jeg dig maleriet samt kvittering for købet, eller du henter det selv i mit atelier. Hvis du alligevel ikke vil have maleriet, nøjes du blot med at have betalt depositummet.