Jeg er selvlært kunstmaler og maleriet er en måde at få det ud, som jeg har oplevet. Jeg kan blive helt høj, hvis jeg ser nogle sjove former eller farvesammensætninger. Når jeg maler, er jeg i min helt egen verden, og det føles som om tiden står stille.Jeg søger mod det uperfekte og prøver ikke at tænke for meget, men bare være i processen. Jeg er opvokset i Vendsyssel og bor nu med min datter, sambo og tre hunde i et bondehus i en lille landsby ved Fredensborg. Jeg er uddannet socialpædagog og at male begyndte jeg for alvor på for få år siden, men det er allerede blevet en vigtig del af mit liv.


Som det ses i mine malerier, leger jeg gerne med farverne og sætter forskellige materialer sammen.

Der er selvfølgelig ikke to malerier, der er ens, men der er dog en genkendelighed. Det ses i mine valg af former og farver og den til tider barnlige streg, i brugen af de forskellige teknikker og materialer og lag på lag med flere dybder af detaljer.

Jeg vil gerne, at malerierne skaber en glæde og veltilpashed hos den der ser på dem og giver oplevelsen af at gå på opdagelse i de forskellige lag.